Jørgen Enevoldsen med sin helt egen batfatning. Foto: Henrik Rudolph.

“Vi har valgt at følge BTDK’s linje med at betragte nuværende stillinger som slutstillinger og uden kåring af danske mestre. Vi lægger tillige op til af afvikle nogle kampe for en sportslig afgørelse om op- og nedrykning. Det vil vi gøre senest i august. Det vil her være nødvendigt at afvikle flere kampe end i senior-DT, da der mangler at blive spillet to ud af fem kampe i op- og nedrykningsspillene (se vedhæftede, red.). Vi må se, hvad det bliver muligt at gennemføre”, siger Jesper Edelbo fra Veterangruppen.

Veteranudvalgets tilmeldingsformular til DT fra næste sæson er vedhæftet nederst. Alle hold skal genanmelde sig og nye hold skal tilmelde sig til maiogfrank@hotmail.com snarest.

For at kunne deltage i næste sæsons turnering skal man fylde den krævede alder senest 31. december 2021.

Kval. til veteran-DT 2020/2021 afvikles 5. september 2020. 
Veteran-DT runder i 2020/2021:
7.- 8. november 2020 (i mindre samlinger)
23. (og 24.) januar 2021
27. marts 2021
28. marts 2021: Individuelt DM for veteraner.

Øvrige spillesteder offentliggøres, når disse kendes.

“Første runde den 7-8. november kommer formentlig til at foregå i små samlinger, hvortil vi har fået en del villige arrangører, men ikke nok, hvorfor vi søger flere. Hvis man er i tvivl om, hvilken række man er kvalificeret til, bedes man melde sig under den rette aldersgruppe, så vi ved, hvor mange vi er, og hvor meget kvalifikation vi skal gennemføre den 5. september”, siger Mai Jensen.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 21 41 60 30
Kontaktperson e-mail: jesper.edelbo@pwc.com